|
HOWE om Complit
HOWE a/s er en virksomhed indenfor møbelbranchen. HOWE udvikler, producerer og sælger pladsbesparende og multifunktionelle løsninger af eksklusiv og højt forarbejdet kvalitet og design til kontraktmarkedet i hele verden. Referencer er bl.a. St. Paul’s Cathedral i London, Louvre i Paris samt Reichstag i Berlin.
Virksomheden er inde i en spændende udvikling, som stiller meget høje krav til os selv men i lige så stor udstrækning til vores samarbejdspartnere og underleverandører. Dette er nødvendigt, når vi ønsker at differentiere os fra vores konkurrenter. Vi ønsker kun at samarbejde med de bedste på markedet, og vores udvælgelsesproces er derfor meget omhyggelig.
På IT-siden har vi igennem 10 år har samarbejdet med Complit ApS. Complit er en mindre virksomhed med en meget stor fleksibilitet og en ”can do” og ”will do” attitude. Dette er utroligt vigtigt for os, i en verden under konstant forandring, hvor kun de bedste og dygtigste overlever.
Complit hører bestemt til denne kategori. Virksomhedenformår hele tiden at udvikle sine kompetencer efter kundernes behov, således at man får en hurtig og optimal service.
Complit rykker altid hurtigt ud, når der er problemer, således at det daglige arbejde hos vores medarbejdere bliver berørt så lidt som muligt. Det er noget, vi sætter stor pris på og som sparer mange penge i sidste ende. Ofte klares mange af problemstillingerne oven i købet remote via deres opkobling til vores system, hvilket igen sparer tid og penge.
På rådgivningssiden er Complit ligeledes meget stærk, hvor der altid er den nødvendige fl eksibilitet og innovative tankegang til stede, således at man kan være på forkant med udviklingen, og samtidig bevare begge ben på jorden. Der er en rigtig god balance mellem muligheder og realiteter kombineret med en god økonomisk forståelse.
En anden vigtig egenskab som HOWE lægger stor vægt på, er de personlige egenskaber hos Complit’s medarbejdere. De er ikke ”EDB nørder”, men derimod personer med gode personlige egenskaber, der forstår at begå sig i et virksomhedsmiljø og falde naturligt ind,
når de er på besøg. Jeg har således kendt Complit gennem 10 år og har om nogen en fornemmelse at denne virksomheds stabilitet og mange kvaliteter. Jeg kan derfor på det kraftigste anbefale Complit som IT-leverandør og -rådgiver,
Med venlig hilsen
HOWE a/s
Michael Jacobsen
Adm. direktør |